Denne side er under opbygning, efterhånden som vi får gennemfisket de forskellige havne og spots i vores nærområde vil vi lægge en ny underside op med tips, tricks og almen viden op, vi vil løbende lægge nye fantastiske fiskepladser op fra havnen i københavn, og til det fantastiske kystfiskeri op omkring nordsjælland.

DET ER LIDT PUDSIGT med torske­fiskeriet i danske havne. Nogle år kan der være et godt fiskeri, an­dre år er de pist væk. Og det er forskelligt fra havn til havn. Tag eksempelvis en havn som den i Nakskov. For få år siden var der et forrygende fiskeri efter torsk i gode størrelser fra kajen midt i byen, men det var dengang. I dag bliver der ikke fanget torsk – de er pist væk.

I Københavns Havn, er det stik modsat. Her bliver fiskeriet bare bedre og bedre. Det skyldes først og fremmest, at storbyen har fået styr på sit spildevand. Men også, at der generelt er flere og flere torsk i Øresund. Mange af byens lystfi­skere har stor glæde af de mange torsk. Samtidig har havnemyndig­heden givet tilladelse til lystfiskeri flere og flere steder i havnen.

Torsken er stort set alt ædende, hvilket du vil bemærke når du renser din fangst. Sandorm, bør­steorm, sild og makrel er derfor oplagte agn, når du skal på mole­tur efter torsken.

Pudsigt nok, har vi i Danmark in­gen tradition for at bruge krabber. I England, derimod, er det utænke­ligt, at tage på fisketur efter torsk uden krabber til agn. Det er dog kun krabber i bestemte stadier af deres liv, der kan bruges. De bli­ver kaldt peeler crab. Når krabben vokser, er den nødt til at smide skjoldet og lade et nyt vokse ud. Præcis i den periode er krabben en udsøgt lækkerbisken, da skjoldet er blødt og krabben forsvarsløs.

Den væsentligste grund til, at vi i Danmark ikke bruger disse peeler crabs er, at det er mere end al­mindeligt vanskeligt, at indsamle dem. Krabben gør alt for at gem­me sig i dette stadie. Englænder­ne samler peeler crab når det er lavvande, men på den anden side af Nordsøen, er tidevandet på fle­re meter, så når der er lavvande, bliver der blotlagt store områder med sten og klipper, og det er her krabberne gemmer sig. 

Det siger sig selv, at den meto­de ikke kan bruges i Danmark. Heldigvis er en fed og lækker sandorm eller børsteorm et frem­ragende alternativ, og der er in­gen grund til at være fedtet med ormene. Med en agnnål er det en ingen sag, at sætte flere orm på krogen. Du kan også kombinere forskellige agn – en cocktail. Fx et par fede orm og en silde- eller makrelstrimmel.

Ved hjælp af en agnelastik binder du fiskefileten på langs med or­men – så er der virkelig serveret torske-guf. Det er en forholdsvis stor agn, og store agn kræver lidt kraftigere grej, så her duer en al­mindelig 9 fods spinnestang ikke. Bevares, det er ikke nødvendigt, at gå over til fuldblods surfca­stingudstyr – mindre kan gøre det – men selvfølgelig er surfcasting grejet klart det bedste valg.

Softbaits er suverænt den bed­ste kunstagn til torsk, da den kan fiskes på flere måder, og tilpas­ses et utal af situationer. En af fordelene ved softbait er, at den kan fiskes meget langsomt og al­ligevel have en lokkende gang, som torsken slet ikke kan stå for. Der er mange måder at fiske med de bløde gummidyr, men fælles for dem alle er, at de udnytter det bløde gummis evne til, at virke levende ved selv den mindste bevægelse.

Det er oplagt at fiske med let grej og tynd fletline. For enden af fletlinen binder du et par meter flourocarbon, fx 0,30. Den bed­ste og mindste knude jeg kender, til at forbinde flet og nylon, er FG-knot – se hvordan den bindes på YouTube. Du skal selvfølgelig øve dig et par gange før den sidder i skabet, men har du ikke lyst til, at kaste dig ud i det vilde knudebinderi, kan du nøjes med en lille svirvel mellem flet og fluorocarbon. Tager du den lette udvej nøjes du med en halv meter fluorocarbon efter svirvlen, og husker naturligvis en perle på fletlinen. Så undgår du, at rulle svirvlen gennem topøjet                                                              

At fiske fra kajkanten , kan sammenlignes med at fiske fra en båd. Der er dybt vand hele vejen ind hvilket betyder, at det er vig­tigt, at du holder jiggen lige over bunden – hele vejen. Det er her du finder en af jiggens store fordele. Den fisker forrygende helt ind til land, også selvom du måske sy­nes det går for langsomt.

Kast på langs af kajen giver også god mening, ligesom du bare kan sænke jiggen ned, lige foran dig, og arbejde med den som var du på en båd. Stille og roligt kan du nu gå langs med kajen mens du ruller lidt ind en gang imellem for, at affiske vandsøjlen. Set med torskens øje, er kajkanten nemlig bare en klip­pe eller anden variation på hav­bunden.

Om aftenen er det en god ide, at finde de steder hvor gadelamper og anden belysning lyser ud over vandet. Netop her i efterårsmåne­derne tiltrækkes fisk og småkravl af lys i de mørke timer. Og er der torsk i området, deltager de selv­følgelig i festen under lamperne. Jeg vil foreslå, at du satser på, at fiske fra omkring 18-tiden til ved 21-tiden. Du fisker med korte kast og rolig indspinning, gerne i overfladen. Og du skal ikke bli­ve overrasket, hvis en havørred blander sig i løjerne.

Jeg kan forøvrigt ikke sige det ty­deligt nok: Sørg for at have udstyr med til, at få torsken op på land. Det er både ansvarsløst og idio­tisk, ikke at sørge for dét. Og sørg for at have det klart til brug inden du kaster ud første gang. Zebco har godt bud på et Teleskopisk Foldenet, der kan være på cyklen eller i bilen, og er hele 300 centi­meter når det er slået ud.

Knæk & bræk.