Ja – du læste rigtigt. Der har i flere måneder gået rygter om sporadiske fangster af makreller i Øresund vinteren over. Blandt andet har Jesper Fohrmann fået fisk allerede i januar. Men – noget tyder på, at der visse steder nu er makreller i lidt større mængder, hvis man finder fiskene.

Således stødte ”Halsingborgbåtarna” – som er de turbåde, der sejler fra Helsingborg, på godt med makrel i weekenden: – Lørdag bød på to dejlige fisketure med to forskellige resultater, skriver de på deres facebook. – Morgenen bød på dejligt fiskeri med masser af sild og makrel blandet med nogle torsk. I løbet af eftermiddagen var der også sild og makrel, men ikke i helt de samme mængder.

– Der har altid været makrel, som blev tilbage og overvintrede, når de større mængder af makrel trak ud af de indre farvande om efteråret, siger Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum. – Noget tyder dog på, at mængden af overvintrende fisk bliver større og større i takt med at makrellerne bliver flere og flere. I 1800 tallet kom de store træk af makreller ind meget tidligere i foråret, så i virkeligheden er det vi ser nu måske blot en tilbagevenden til mere naturlige forhold, som det var i det gode gamle dage.

Har du også stødt på større makrelstimer i Øresund, så send os din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Noget, som de fleste kystfiskere afventer med spænding hvert eneste år, er hornfiskenes ankomst. Og at de vil komme – ja, det er næsten lige så sikkert som amen i kirken. Når trompetålen – Belone belone – er vel ankommet, så er det nemlig for alvor blevet forår. De fleste af os elsker den smukke og livlige fisk – og ser den som en fantastisk forårsbebuder. I hvert fald de første par gange, vi går én på krogen. Og så er der selvfølgelig også dem, der ønsker hornene hen, hvor peberet gror, så de kan fiske havørred i fred for de aflange.

I dag er der netop kommet meldinger om de første sporadiske hornfrisk fra Læsø samt på den nørdøstjyske kyst, så mon ikke de lidt større stimer snart ankommer til de centrale danske yderkyster på fx Fyn og Sjælland – måske om cirka en uges tid eller to? – Det man skal gå efter for at få de første hornfisk, er at holde øje med vindretningen og finde de pynter, hvor blæsten presser hovedstrømmen, som hornene trækker i – så tæt som muligt ind mod land. På eksempelvis Kronborg er det typisk en SØ-vind, der giver en tidlig kystnær ankomst af hornene, siger Fisk & Fris mangeårige skribent Jim Pedersen, hvor hvem der altid har været lidt sport i at få årets første hornfisk på krogen. Og bare rolig – når først de er der i større mængder  – typisk i starten af maj – så er de overalt.

I det hele taget er det som om, at mange af de vandrefisk, som normalt trækker til Danmark i sommermånederne, ankommer tidligere og tidligere. Således har Jesper Fohrmann fanget enkelte makrel allerede i januar – og han har set erhvervsfiskerne i Gilleleje komme ind med kystnære makrelfangster siden februar!

Tjek Fisk & Fris video om, hvordan man lettest fisker hornfisk her – og husk, at det er gratis at abobnnere på Fisk og Fris YouTube kanal.

Vi hører meget gerne om din første fangst af hornfisk her på fiskogfri.dk, så tøv ikke med at sende os et godt foto og en rapport, når du har fået din første musikål på land. Send din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

FOTO: JENS BURSELL

Smuk vinterørred fra fjorden.

SKAL VI ikke snart kaste håndklæ­det i ringen? Jeg fryser ad helvede til, og det her føles sgu som det døde hav … Spørgsmålet kom­mer fra fiskemakker Jakob, og det føles overordentligt relevant. Vi er midt i december måned. Klok­ken nærmer sig 15. Vi har været ude siden solopgang. Den iskolde sjat i bunden af thermokanden har samme temperatur som fødderne, og ingen af os har mærket det mindste ryk i kæppen.

Jakob kaster endnu engang sin 17-gram stripper så langt ud over revet som muligt, mens han ven­ter på svaret. Igen-igen hænger han fast i bunden halvvejs inde og bander stygt. I ren desperation har jeg selv væ­ret dybt i grejæsken og fundet en lille, grøn wobler med orange bug, jeg ellers aldrig bruger. Re­vet virker dødt, så i mangel på bedre idéer, kyler jeg den skråt ind mod kysten og spinner ind i små ryk. – Jo, lad os skride. Mine tæer skal brækkes fra hinanden med et kobe … HOV … Jeg har FISK! Et hårdt ryk i stangen efterfulgt af et gevaldigt plask i overfladen fortæller mig, at der er tale om en god fisk. Hjulet skriger om nåde, mens linen bliver flået af spolen i et tempo, der får mig til at glem­me alt om temperaturen.

Iskold ørredaction i fjorden

Bremsen bliver kortvarigt stram­met, og fisken vender 20-30 me­ter længere væk, end den hugge­de. Nu sætter den i rasende fart kursen stik mod mig og stopper først, da den ser mig. Et par mi­nutter lægger vi arm. Den tager et par meter line, jeg vinder dem til­bage og så fremdeles. Den ruller i overfladen og afslører, at jeg har fat en vaskeægte overspringer på den gode side af de 60 centimeter.

Jeg søger mod den del af revet, der rager op over vandet. Nettet ligger af uvisse årsager i bilen, så der skal kanes. Fisken er snu. Den går ret efter benene, der usik­kert balancerer rundt på de glatte sten. Den har held til at svømme mellem vadestøvlerne, og jeg løf­ter det ene ben, mens jeg piruet­terer med en flodhests elegance. Succes! Jeg har igen fisken, hvor jeg vil have den. Langsomt men sikkert, får jeg bugseret den op i vandkanten. Sejrsbrølet, da jeg slår neoprenhandsken i nakken på den, giver udslag på richterskala­en.

En 64 cm smuk hunfisk ender sine dage med en solid sten i nakken. Jeg tænder en smøg og byder Jakob én. – Nej tak … Jeg har ikke lige haft sex, svarer han, uden at gøre det mindste forsøg på at skjule en ordentlig omgang grum misundelse.

Få succes med vinterfiskeriet efter havørred

Ovenstående beretning er nogle år gammel. Fisken blev taget på et kendt spot i Isefjorden, og jeg fortæller den nu, fordi præcis den fisk, markerede et vendepunkt for mig. Jakob og jeg lavede nemlig alle de fejl, der er helt typisk for folk, der endnu ikke har knæk­ket koden til vinterfiskeriet i de smukke, lavvandede fjorde, vi har så mange af her til lands.

Skal man have succes med vin­terfiskeriet på muslingebankerne, i mudderhullerne og på de små rev, skal der simpelthen tænkes radikalt anderledes, end man som kyst-og-godtvejrsfisker er vant til. Især, hvis man er spinnefisker. Fluedrengene, som jo altid er ganske begrænsede i kastelæng­de, har det generelt lidt lettere. De er vant til at skulle finde fiskene tæt på land og derfor er de nok lidt bedre til at analysere mulig­hederne dér.

Gamle fiskevaner er svære at slå ihjel

Jeg konstaterer det hver eneste gang, jeg har kystfiskere med i fjorden. Særligt om vinteren. Tilmed synes det at være næsten ligegyldigt, hvor godt jeg har for­beredt folk. Har jeg en flok kursi­ster med på en guidet tur, har jeg altid skrevet en længere smøre om grej og agn på forhånd.

Alligevel tropper en god del af dem med sikkerhed op med ky­stagn på 17-23 gram. Og mindst en tredjedel lærer aldrig at holde op med at kaste udad mod dybt vand. Konsekvensen er helt klar: Dem, der lærer at kaste let agn på lavt vand, fanger fisk. Dem, der ikke kan smide de gamle vaner, trækker en 0-bon. Der er masser af fisk i fjordene om vinteren. Til­med er der pæne chancer for at få den store, blanke drømmefisk. Det er, når vandet er koldt, at de store trækker tæt på kysten og ind i fjorden.

Man skal selvfølgelig altid passe på med, hvad man lover. Og hvis man påstår, at man ved alt om havørredfiskeri, har man i sam­me moment afsløret, at man ved ALT for lidt og egentlig burde holde sin kæft. Der findes sikkert også andre måder at fiske effek­tivt på om vinteren, end den jeg sværger til. Men jeg garanterer, (næsten) at hvis du følger neden­stående råd slavisk, får du fjord­fisk inden for dine næste tre-fem ture. 

Grejet til vinterfiskeri efter havørred

Lavt vand! Jeg kan ikke under­strege det nok: Fiskene jager på lavt vand om vinteren. Det hjæl­per dig ikke en skid, at du kan kyle 28 gram 130 meter ud. Der er stort set ingen fødeemner så langt ude. Fiskene jager der, hvor der er bytte. Det er der i forvejen ikke for meget af, når vandtempe­raturen når under 5 grader. Men det der er, går og gemmer sig i beplantningen tæt under land. Til gengæld ligner næsten enhver agn, du kan holde over bunden på under en meters vand, en virkelig lækkerbisken for en sulten ørred. Har du problemer med at finde fiskene, så fisk på endnu lavere vand. Ikke dybere!

Jo jo … en 28 gram Bornholmer­pil er en fremragende agn, og den har helt sikkert mange ørreder på samvittigheden. På kysten … I relativt varmt vand. I fjorden skal der noget HELT andet til. I og med, at du skal finde fiskene på lavt vand, skal du bruge en agn, der går lige under overfladen. Ikke 20 eller 30 centimeter under. Der hænger du bare fast. Du behøver i øvrigt ikke at spendere formu­er på dyre designerblink og håndmalede woblere. Vinterfisk er ikke kræsne.

Jeg har selv succes med små og halvstore woblere og SMÅ livli­ge blink. Gerne med noget farve på. I solskinsvejr er blank eller rå blink også et godt bud.

Havørreder er koldblodige dræbere

Det, at havørreden er et koldblodet dyr, betyder, at de ikke har ret me­get energi og bevæger sig mindst muligt, når vandet er rigtig koldt. Din agn skal altså helst ligne et let bytte, det er værd at bruge energi på at jage. En syg fisk, der bevæ­ger sig underligt i vandet, vil altså tiltrække sig mere opmærksom­hed, end en rask tobis, der fiser afsted i fuld vigør. Har du først mærket fisken, kan du godt sæt­te tempoet lidt op. Husk varieret indspinning og lange spinstop. Jo længere, jo bedre.

Skinner solen, er det bare med at komme ud at fiske en masse vand af. Find en god bugt eller langt stræk med halvmudret bund og varierende beplantning. Der skal nok være fisk. Men du skal fin­de dem, de leder ikke efter dig. Kombinationen af vandstand et stykke over normalen og solskin, er en næsten sikker vinder. Er der oven i købet lidt krøl på overfla­den, er din fiskelykke gjort.

Kast efter de lyse pletter midt i al bevoksningen. Det lyder måske skørt, men det er ofte over den lyse bund, at fisken ser din agn. Den hugger sandsynligvis først over den mørke bund, hvor van­det er varmere og mulighederne for et bagholdsangreb bedre, men den skal altså se den først. Dette gælder i øvrigt for fjordfiskeri­et hele året. Badekar i solskin er også gode!

Er vejret lidt mere skiftende el­ler overskyet, så find de små rev, kanter og badekar, som fjordene er så rige på. Fisk på kanterne. Lidt bølger er altid godt, men flygt ikke fra blankt vand. Det kan sagtens holde gode fisk.

God latin til havørred i fjorden

Det har alle dage været god latin, at havørreder bider tidlig morgen og sen aften. Og det er også fuldstændig korrekt – når vandet er varmt … Om vinteren, når vandtemperaturen er mellem syv og to grader, er fiskene mest aktive, når vandet er varmest. Altså nogenlunde midt på dagen. I de tidlige morgentimer skal du være heldig for at lokke en fisk til andet end at glo sløvt på dit fine blink. Tag en time eller to mere på ryggen LETTE STÆNGER og hjul er også en vigtig faktor. Bevares – Du kan selvfølgelig sagtens tyre en me­get let agn afsted med din 10 fods kystkæp, og jeg vil ikke advokere for, at du skal skifte hele sættet for tre fjordture på en vinter. Men bor du tæt på en fjord, og falder den type fiskeri i din smag, skal jeg anbefale, at du anskaffer dig et regulært sæt til fjorden.

Stangen skal kunne kaste godt og præcist (præcision er langt vigti­gere end kastelængde) med agn omkring 10-15 gram, og du skal kunne mærke selv de mindste små nap i stangspidsen. Gå efter 8 eller 9 fod. Hjul i størrelse 2500 eller 2000. Hellere for let grej end for tungt!

Havørred – når frosten bider

Det burde næsten give sig selv, men det gør det desværre ikke al­tid. Når der er frostgrader i luften og under fem plusgrader i vandet, bliver varmen suget ud af dig. Jeg går med tre lag uld inderst, en god, tyk fleece og yderligere en uldtrøje om vinteren.

I vadestøvlerne er der et par tynde bomuldsokker inderst og to par MEGET tykke sokker uden på. Det er vigtigt, at dine vadestøvler er store nok til mageligt at rumme alle de sokker. Sidder de stramt, kan det være lige meget, hvad du har under, så fryser du alligevel. Og bruger du al din energi på at fryse frem for at fiske, fanger du sjældent noget. HUSK tykke ne­oprenhandsker! Dem der siger, at man bare skal dyppe fingrene i vandet, er enten ravende sindssy­ge eller også har de aldrig fisket i vand under 10 grader. Husk også en solid madpakke. Det koster energi at holde var­men!

I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.

AF CHRIS HALLING

Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.

Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.

Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.

Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.

– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.

Payback time

Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.

En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.

Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.

30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.

Fast fisk

Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line

Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.

Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.

Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.

Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.

– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.

End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.

Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.

AF TUE BLAXEKJÆR

DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.

At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.

Fiskeri efter havørred i badrkarret

Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.

Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.

Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.

Badekar uden synlige revler

En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.

Fisk efter havørreden på langs af badekarret

En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.

Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.

Havørreden trækker langs badekarret

Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.

Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.

Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.

Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar

En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.

Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.

Havørredfiskeri i de dybe render

En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.

Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs. 

Med bombarda og flue efter havørred

Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.

Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.

Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.

Valg af blink og flue til havørred

Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs  Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.

Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.

Havørred om sommeren har automatisk været forbundet med nattefiskeri. Det er dog en myte, at havørrederne ikke kan fanges i dagtimerne om sommeren, uanset hvor varmt vejret er. Ikke på noget tidspunkt på hele året er der flere havørreder på kysten end i sommermånederne. I maj måned er stort set alle havørreder der har været i åen ude. Dvs. alle havørrederne er ude langs de danske kyster. En stor del af alle havørrederne går først mod diverse åer sidst på sommeren og i efteråret.

Der går naturligvis mange ørreder op i åerne fra juni måned, men procentvis er denne del forsvindende lille i forhold til den samlede bestand. Når vi kommer til efteråret, hvor mange normalt starter deres fiskeri igen, er en stor del allerede i åen. Resten af de gydevandrende fisk er stærkt på vej. Fælles for dem alle er, at de er i rigtig god kondition. Dvs. de har brugt sommeren på og æde sig tykke og fede. At tro at havørrederne kun tager føde til sig i de ca. 5 mørke timer, der er om sommeren, vil det betyde nattefiskeri efter havørred ville være umådeligt nemt. Samtidig vil det betyde havørrederne skulle sulte i de resterende 19 timer på et tidspunkt i dens liv, hvor det kun gælder om at æde sig tyk nok til vinteren. Sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der findes nulture om natten og nætter med kun få fisk – ligesom under dagsfiskeri. Havørrederne spiser hele døgnet rundt og sol og vandtemperatur syntes ikke have nogen indvirkning på dette.


Fødeudbuddet
Fødeudbuddet i dagstimerne i forhold til nattetimerne er som nat og dag. I dagstimerne gemmer havørredens byttedyr sig. Dykker man under overfladen, er det en forsvindende lille del af det samlede fødeudbud, som man ser. Ofte er det for det meste stimer af hundestejler og tobis. Dykker man derefter ned og ser fødeudbuddet om natten, er det en helt anden verden. Alle byttedyr er fremme. De svømmer rundt uden beskyttelse og længere væk fra deres skjulesteder, hvor de har gemt sig i døgnets lyse timer. Fødeudbuddet er enormt. Alle havørredens byttedyr er selv ude og spise.

At fiske i så stor en buffet af lækkerier gør ikke ens chancer større. Fisker man derimod i dagstimerne, har man procentvis langt bedre chancer. Fiskeriet kræver dog man koncentrere sig om deres skjulesteder og fisker tæt på dem. Der er også her havørrederne opholder sig. Generelt er der en forsvindende lille del af havørredens byttedyr at se på mere end 3 meters dybde. 0,5-2 meter er her det hele sker. Det er her havørreden kommer ind og jager, når den er sulten.
Min erfaring er at i dagstimerne består havørredens maveindhold af tobis og hundestejler. Jo tættere på mørket og i det tidlige morgenlys er de fulde af tanglopper, rejer m.m. Dette hænger også godt sammen med de observationer jeg har gjort mig under vandet. I dagstimerne er det stort set kun hundestejler og tobis der er fremme. Om natten kommer alt andet. Hvad havørreden spiser den pågældende dag/nat kan naturligvis variere.  Vind, vandstand og strøm
Ligesom vandtemperaturen er vigtig i det tidlige forår, så er den også vigtig om sommeren. I sommerperioden gælder der om at finde ”frisk” og kølig vand. Tidevandet og den deraf følgende strøm har stor betydning for tilførsel af ”frisk” vand. En mere eller minde lukket fjord uden nævneværdig vandudskiftning er ikke at foretrække. Åbne kyster derimod har en jævn udskiftning af vandet. 2 gange i døgnet bliver der tilført frisk vand ved højvande. En stor del af det vand der kommer i forbindelse med højvandet er frisk og iltrigt vand fra dybere områder, og det er netop i og omkring højvandet, at dagsfiskeriet efter sommerens havørreder skal koncentreres. En time før højeste højvande og to timer efter i faldende vand plejer at give de bedste resultater. En anden vigtig faktor er vinden. Vinden flytter store mængder af vand rundt, som man sjældent ligger mærke til.

Havørreder i fralandsvind
Prøv i fralandsvind og kast et par pinde i vandet og se, hvor hurtigt de flyder væk. Det samme gør det varme overfladevand i en kontinuerlig strøm. Når det varme overfladevand skubbes ud, trækkes der køligere vand ind langs bunden, som erstatning for det overfladevand, der skubbes ud. Denne vandudskiftning giver perfekte forhold til sommerfiskeri efter havørrederne. Frisk og iltrig vand hele dagen og sammen med vandskiftene betyder høj solskin og varme ikke meget. Er man i tvivl om effekten af fralandsvind, kan man dykke under overfladen og se på antallet af brandmænd ved fralandsvind. Brandmænd lever normaltvis på dybere og køligere vand, men pga. overfladevandet der går ud ved fralandsvind, og der trækkes koldt vand ind langs bunden, ser man hvilke kræfter der er i spil. Vandudskiftningen er nok til at trække brandmændene ind og væk fra deres normale levested. Direkte fralandsvind er rigtig godt for vandudskiftningen, men giver også forfærdelig klart vand. Skrå fralands giver også øget vandudskiftning, men samtidig kan man få krusninger og små bølger, der gør havørrederne mindre sky og nemmere at overtale. Skrå fralandsvind er klart at foretrække. Mht. vandtemperaturene om sommeren så kommer temperaturen over havørredens optimale trivselstemperatur på 12-14 grader. Kommer vandtemperaturen f.eks. på 22 grader er det mellem 8 og 10 grader højere. Det kan de sagtens leve med. Bliver det for meget kan de stikke ud på 4-5 m vand for en stund, hvor temperaturen er helt anderledes, hvorefter de kan komme ind igen, når de skal spise. Husk på at langt de fleste byttedyr lever fra 0-3 meters dybde. Vanddybder mellem 0,5 og 2 meter er hovedområdet. Når havørrederne vil æde, er det her de kommer ind. Mange har sikkert også læst om eller prøvet at fiske i fjordene, når isen bryder. Her er vandtemperaturen tæt på 0 grader. Det er mellem 12 og 14 grader fra trivselstemperaturen. Havørreder skal æde for at overleve – trivselstemperatur eller ej.

Sommerpladser til havørreder
Langs de danske kyster finde man pynter og rev, der går lidt ud i vandet. Her er ofte mere gang i vandet og en større vandudskiftning end tæt under land. Områder som disse holder som regel fisk i sommermånederne. Stillestående varmt vand er ikke at foretrække. De havørreder der er på vej mod åerne langs kysterne rammer også disse rev på deres vej. Jo længere vi kommer hen på sommeren, jo flere trækkende fisk kommer der forbi. Både nat og dag. Affisk disse pladser grundigt og vend gerne tilbage til dem. Der kommer nye fisk forbi i løbet af dagen. Områder med blæretang SKAL man fiske grundigt igennem. Det er i områder som disse jeg selv henter de fleste af mine havørreder. Som uv-jæger har jeg ændret meget opfattelse af havørredens levevis og blevet en hel del klogere. På vanddybder mellem 1-1,5 m vand langs et blæretangsbælte har jeg observeret rå mængder af havørreder på selv de varmeste dage med høj  solskin og vindstille vejr. Havørrederne står imellem blæretangen i skygge og hviler sig, mens andre stille svømmer på ydersiden af blæretangen på jagt efter føde. En kystflue eller et blink der fiskes i disse områder, vil være et af de eneste byttedyr, der svømmer rundt i dagstimerne, og chancen for hug derfor stor. Havørrederne går ofte i mellemvandet og ned til bunden i dagstimerne.
 
Affiskning af blæretangsbælter
Affiskningen af blæretangsbælterne foregår ved at vade forsigtigt ud igennem første tangbælte og så fiske på langs af tangbælterne og 45 grader ud. Står du i vand til skridtet, er der dybt nok til sommerørreder. Vad forsigtig fremad indtil du mærker fisk. Er der en, er der som regel også flere. Kommer der blæretangområder længere ude, skal der selvfølgelig også kastes til disse. Blæretang er den eneste plante, der giver havørrederne ordentlig skygge for solen, og det er her de står. Har man en flydering, kan den med fordel anvendes til at afsøge blæretangsbælterne, mens man langsomt driver med strømmen. Flydering kan købes her.

Fluorocarbon
Fluorocarbon i klart vand og til sommerfiskeri anbefales. Sollyset er skarp på denne tid af året, og en almindelig nylonline eller fletline vil hurtigt blive opdaget. Du vil få følgere men ingen hug. Da fluorocarbon har samme lysbrydningsindex som solens stråler, ser havørrederne ikke linen. Selv bruger selv 0,37 som forfangsline, når jeg fisker med blink og 0,30 spids når jeg fisker med flue. Tynde forfang er ikke nødvendige. Fiskene kan ikke se linen. Når man fisker tæt på tangplanterne, som jeg anbefaler, er tykkere forfang også en fordel. Man kommer til og sidde fast indtil flere gange. Forfangslinen til fiskeriet med blink er 60-70 cm langt bundet fast til en svirvel og derefter til hovedlinen. Når forfangslinen nærmer sig 50 cm efter diverse blinkskift, bliver den skiftet ud. Har du ikke fluorocarbon kan du købe det online her.

Farvevalg til ørreder om sommeren Er sommeren varm, så tøv ikke med og sætte mere farve på. Typiske kradse vinterfarver kan gøre forskellen. Umiddelbart kan vandet se meget klart ud fra oven, men skinnet bedrager. Går man under vandoverfladen er vandet uklart pga. alger og nærmest grønlig. Det der ser ud til flere meters klar sigte, kan vise sig kun og være højst 2 m sigte. Blæsevejr og små sandpartikler der hvirvler rundt, har ligeledes betydning for sigten. De små sandpartikler glimter i solen, og laver en mur, som man ikke kan se igennem. Det svarer til at køre med langt lys i en snestorm om natten. Er vandet derimod klart både over og under vandet benytter jeg diskrete og naturlige farver og imitationer af årstidens byttedyr.

Fight af havørred i varmt vand
Sommerfiskeri og fight af havørred skal man tænke sig godt om. Vil man genudsætte havørreden, skal den fightes hårdt og hurtigt for at mindske indholdet af mælkesyre i fisken. En havørred der umiddelbart svømmer fint afsted efter en god fight, kan have ophobet så meget mælkesyre, at den senere går til, hvilket er endnu en god grund til ikke at fiske med for tynde liner og forfangsspidser. Læs evt. indlægget om genudsætning af havørreder.

Kort opsummering for succes
* Fralandsvind.
* 1 time før højeste højvande og 2 timer i faldende vand.
* Fisk i og tæt omkring blæretang og pynter og rev.
* Brug fluorocarbon
* brug diskrete farver som udgangspunkt ellers gerne kradse farver.
* Fight havørreden hurtigt og hårdt hvis den skal genudsættes.

* Fiskene i denne artikel er fanget i dagstimerne sommeren 2015 mellem d. 31/7 og 4/8 i høj solskin. Fiskene er taget på Omø Børsten og Hindsholmfluen. Maveindholdet bestod hovedsageligt af hundestejler og tobis.

Når sommeren går på hæld og efteråret begynder, er det en anden strategi, der giver flest fisk.

Søndag tog Rune sikkerheds kursus til søs for os lystfiskere hos søsportens sikkerhedsråd, det betyder at fiskeklubben Knurhanerne har fået deres helt egen sejl sikkert ambassadør,(den flotte fyr på billedet) det omfatter lyst & fritidsfiskere samt sejlere fra den lille fiskekajak til den helt store sejlbåd, vi er i tæt kontakt med søsportens sikkerhedsråd og trygfonden som står bag det her kæmpe arbejde om sikkerhed til søs og omkring havnene, projektet hedder sej

Så blev de endelig færdige de nye røgovne, og med den helt store jomfru brænding, hvor alt virkede perfekt, er vi virkelig klar til at tage imod medlemmer fra fiskeklubben knurhanerne på søndag.

Vi lægger ud med årets store sildetur på lørdag, og aftaler tidspunkt for rygning søndag i løbet af dagen.

Der blev både røget sild med knust enebær og larubærblade, og en let kogt hamburgerryg fandt da også vejen til de nye ovne, kan iøvrigt kraftigt anbefales. ses i weekenden til et par fantastiske dage med medlemmer og gæster.

Knæk & bræk derude.

Fredag d 31/7 besluttede Liam på 7 år fra fiskeklubben Knurhanerne, at bundfiskeriet måtte stoppe, nu var det tid til at lære og spinnefiske, og som sagt så gjort.

Efter en meget hård og besværlig opstart kom der bedre og bedre styr på udkastene, og med kun 2 mistede blink fra fars grejkase, og en lille smule helt special teknik bag indspinningen, lykkedes det alligevel at få fisk med hjem fra molen i Helsingør, den lille havørred på lige under kiloet blev taget på en lyserød jensen på 18 gram, fisken fik friheden igen efter den hårde fight, men sikke en debut til Liam, som iøvrigt siger han er klar på molen igen i dag Søndag.

Knæk og bræk til alle derude.